Klinikken
Bygningen
Den tidligere fabriksgrund på hjørnet Holmsbladsgade og Amagerbrogade blev i 1906 købt af Amagers store ejendomsinvestor Hermann Ebert, som opførte et boligkompleks på stedet. Bygningen, der blev designet af arkitekten K.E. Mandrup-Poulsen, blev opført i perioden 1901–1913 og fik navnet “Fredens Mølle”. Fredens Mølle fik den fornemste plads, på det sted hvor man mødte Amager-bebyggelsen, når man kom fra København.
Allerede dengang var en tandlægeklinik til stede. På dette foto ses tydeligt det karakteristiske tandlægeskilt, der var blevet en fast del af det lokale gadebillede. Fredens Mølle er rigt udsmykket med karakterfulde tårne, der bærer lanterner foroven. Over indgangsdørene mod Amagerbrogade, hænger et relief, der markerer den lange, industrielle historie på stedet.
Klinikkens arv og fremtid
Klinikkens historie
1954
Klinikken blev grundlagt omkring 1954 og drevet som en klinisk tandteknikklinik af Mørk-Hansen.
1984
Klinikken blev overtaget af tandlæge Joos Mørk-Hansen, søn af den oprindelige ejer. Klinikken blev herefter omdannet til en tandlægepraksis.
1994
Tandlæge Nina Kümmel overtog klinikken og videreudviklede den gennem mere end to årtier. Under hendes ledelse blev klinikken kendt for sit høje faglige niveau og personlige tilgang til patienterne.
2016
Klinikken blev en del af tandlægekæden DentConnect (senere Curaeos). Nina Kümmel fortsatte som virksomhedsansvarlig tandlæge og sikrede kontinuitet og høj faglig standard.
2017
Tandlæge Ioanna Michelaki tiltræder klinikken som ansat tandlæge og bliver en vigtig del af teamet.
2021
Klinikken bliver en del af Colosseum Tandlægerne. Ioanna Michelaki overtager samtidig rollen som virksomhedsansvarlig tandlæge
Januar 2025
Klinikken bliver igen selvstændig under navnet Tandlægerne Amager, med Ioanna Michelaki som ejer og virksomhedsansvarlig tandlæge. Hun viderefører klinikkens stærke traditioner med fokus tryghed, omsorg og faglig ekspertise.